Antivirus og sikkerhedssoftware

I vores kategori antivirus software finder du softwareprodukter til antivirus, internet security, backup, antispyware og mobil sikkerhed så du kan beskytte alle dine computere og enheder imod virusangreb, datatab, malware og andre trusler imod din sikkerhed. Vi forhandler softwareløsning fra bla. Norton, Avast, Kaspersky, McAfee, Bitdefender, F-Secure, Trend Micro og mange flere. Kort sagt, kun de anerkendte og respekterede softwareløsninger er tilstede i vores sortiment.

Når du ønsker sikkerhed til alle enheder i hustanden, er det vigtigt du gør dig en række overvejelser inden du beslutter dig for at gennemføre dit køb. Hvor stærk en beskyttelse ønsker du? Skal det dække 1 - 3 eller måske 10 enheder som bærbar, stationær computer, tablets og hustandens mobiler? Er det vigtigt for dig der er forældrekontrol? Skal der være ekstra fokus på sikkerhed omkring bank og online betalinger? Vægter du Dansk support? eller skal den f.eks. være god til gaming?

Der er mange spørgsmål og husk at du altid er velkommen til at skrive til os, så vi kan vejlede dig til den helt rigtige beslutning.

Vi anbefaler altid at du først og fremmest træffer en beslutning om hvor STÆRK en beskyttelse du ønsker. Herunder har vi listet de niveauer der findes på markedet.
Basis sikkerhed, som er det absolut laveste niveau af sikkerhed du kan få, dog er det altid bedre end slet ikke at have noget. Standard sikkerhed er et godt valg, hvis du ønsker en solid beskyttelse og til flere enheder. Men ønsker du at vide du er beskyttet maximalt og ønsker du alle producentens funktioner samt udvidet support hos udvalgte producenter er Total sikkerhed den helt rigtige løsning til dig. Har du en virksomhed og vil gerne vide at den ligeledes er godt beskyttet, samt at du nemt kan styrer sikkerheden på dine medarbejders computer, fra en central enhed, så er skal du besøge vores Erhvervssikkerhed - Husk du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker vi skal rådgive dig til hvordan du sikre din virksomhed.

Start med at vælg hvor stærk en sikkerhed du ønsker herunder:

   

Set Descending Direction

3 Item(s)

  1. AVG Internet Security
    119,00 DKK

    AVG Internet Security yder sikring på op til 10 enheder og det gælder både Android enheder, både til Windows og Macintosh computere.

    AVG Internet Security er målrettet computerbrugeren som har Windows- og Macintosh-baserede computer som der ønskes antivirus-beskyttelse til og Android enheder kan ligeledes sikres.

    Helt konkret, så tillader AVG Internet Security følgende antivirusprogrammer på dine computere og enheder:

    AVG Internet Security (Windows)
    AVG Internet Security (Mac)
    AVG Antivirus PRO (Android)


    Detaljeret beskrivelse

    AVG Internet Security til Windows sporer og fjerner virus fra dine filer, downloads og e-mails og vedhæftninger til disse. Ethvert link, som du følger via internettet, i dokumenter, eller e-mails bliver kontrolleret for potentielle phishing eller malware trusler. En firewall blokerer for netværksangreb, mens krypteringsværktøjer og værktøjer til sikker sletning af filer garanterer at dine personlige oplysninger forbliver private. Et antispam filter til din e-mail klient sørger for, at spam og junk e-mails bliver sorteret fra i f. eks ”Uønsket mails” eller lign. mappe til spam og junk.

    AVG Antivirus til Android beskytter imod virus og malware trusler som er målrettet Android styresystemet. Når du er online og surfer på internettet via din Android mobil eller tablet beskytter AVG imod falske hjemmesider og download af apps som kan indeholder malware og farlige kode. Derudover tilføjer AVG en række antityveri-funktioner. Sammen med de sædvanlige valgmuligheder for at lokalisere på afstand, låse, eller slette din udstyrsenhed via fjernkontrol, kan du også bruge kameraet til at tage et billede af tyven eller lade din enhed blive låst automatisk, hvis SIM-kortet bliver udskiftet. Ydermere blokerer en opkaldsspærrer uønskede apps, et sikkerhedskopieringsværktøj sikkerhedskopierer vigtige apps til dit SD kort og App Lock funktionen beskytter kodeord til apps og systemindstillinger.

    AVG Internet Security til Mac er et udviklet til Macintosh styresystemet fra Apple og scanner din computer for al virus og malware. Real-time beskyttelse sikrer imod løbende trusler ved download eller modtagelse af filer på anden vis med et minimum af besvær, selv om du manuelt kan kontrollere udvalgte filer eller mapper blot ved dragging-and-dropping.

    Det smarte ved AVG Internet Security er, at du ikke er begrænset til kun at bruge én af disse AVG-programmer, eller én for hver af dine senheder – AVG licensen dækker alle Windows computere, Macintosh computere og Android enheder, ligegyldig hvor mange du har af hver (så længe de er under samme husstand).

    For nu at give dig et samlet overblik over din AVG installationer, så får du også AVG Zen. Så snart du har oprettet en konto (der er intet kompliceret, du skal blot registrere en e-mail adresse og et kodeord), fungerer Zen som et centralt samlingspunkt, der viser alle dine enheder sammen med deres ydelsesstatus, så hvis noget behøver en optimering, så vil du være opmærksom på det med det samme.



    Om AVG og hvorfor det er en populær sikkerhedsløsning

    Noget af det første du vil lægge mærke til i denne udgave er, at AVG Internet Security har fået en mere enkel og dynamisk brugerflade. Her er færre knapper end tidligere og fokus er på kerneydelsen - antivirus og beskyttelse af din computer. Brugerfladen minder meget om Microsoft Windows 10 brugerfladen, der også er opbygget omkring store ikoner/fliser som aktiverer en funktion eller handling.

    I softwarens kerne er AVGs effektive virus-scanner, der altid har været beundret for sin præcision når det kommer til at skelne virus fra de såkaldte "false positives" (falsk positiver er når et antivirusprogram fejlagtigt udpeger ufarligt data som værende en virus). Med denne udgave har AVG tilføjet endnu et lag af sikkerhed til virus-scanneren, så ingen fejltagelser opstår.

    Virus-scanneren i AVG Internet Security er også blevet optimeret i forhold til tidligere versioner, så selve scanningstiden er reduceret markant. Der er i den forbindelse ikke gået på kompromis med grundigheden - hver eneste aktiv fil som gemmes på computeren bliver stadigvæk minutiøst scannet og alt funden malware bliver fjernet prompte. En praktisk fornyelse er, at en Fuld Scanning nu også leder efter og fjerner aktive rootkits - det er ikke længere nødvendigt med to separate scanninger hertil.

    AVG Internet Security har også en 2-vejs firewall, der beskytter dig mod angreb via netværk og infektioner via downloadede filer, programmer og data. AVGs firewall overvåger alle aktive programmer og netværksforbindelser for at sikre, at malware ikke kan inficere computeren. En væsentlig forbedring ved denne firewall er, at den virker næsten 100% automatisk - så du meget sjældent vil modtage en advarsel via et pop-up vindue.

    Det medfølgende spamfilter til din e-mail klient er også markant forbedret. Tidligere var spamfilteret ikke noget at skrive hjem om, men nu viser uafhængige tests at AVG Internet Security reducerer antallet af modtagne spam og junk e-mails med op til imponerende 88%.

    Når du shopper online eller foretager interaktioner på din netbank er dine oplysninger i princippet udsat for misbrug og tyveri - men AVG Internet Security sørger for at alle transaktioner du foretager online er sikret. Du behøver ikke længere være utryg ved at indtaste fortrolige oplysninger online i f. eks en webshop eller på en betalingsside. Hvis hackere eller cyberkriminelle forsøger at tiltvinge sig adgang til computeren eller stjæle dine oplysninger vil AVG Internet Security blokerer deres adgang fuldstændig.

    Learn More
  2. AVG Secure VPN
    179,00 DKK

    AVG Secure VPN er en VPN, også kaldet "Virtuelt Privat Netværk", som fungerer ved at den opretter en sikker og privat forbindelse fra din computer til internettet. På den måde kan din færden på internettet ikke overvåges eller opsnappes af andre.

    En VPN fungerer i praksis ved at den krypterer din internetforbindelse, og den datatrafik du udveksler med internettet, så din online aktivitet ikke kan overvåges. Dette ekstra lag af sikkerhed gør, at du kan surfe helt anonymt og i fred på internettet uden andre ved hvad du foretager dig eller dine personfølsomme data bliver eksponeret.

    Vær opmærksom på, at denne udgave af AVG Secure VPN kan installeres på et ubegrænset antal enheder - men kun med 1 aktiv forbindelse ad gangen.

    Learn More
  3. AVG Ultimate
    219,00 DKK
    Tidligere har AVG ikke haft et decideret antivirusprogram til Macintosh, så Mac-brugere har været nødsaget til at finde antivirusbeskyttelse andetsteds. Med AVG Ultimate får du AVG Antivirus til Mac, der er udviklet specifikt til Macintosh og til at håndtere de trusler som er målrettet Mac. Derudover, så vil AVG Ultimate også yde antivirusbeskyttelse til din Android mobiltelefon eller tablet computer. Og til Microsoft Windows får du dækning under produktet AVG Internet Security. Ved siden af antivirusbeskyttelsen til dine enheder, så vil AVG Ultimate også give adgang til de optimeringsprogrammer som er i AVG-serien og det er bla. AVG PC TuneUp. Helt konkret, så indeholder AVG Ultimate mulighed for ubegrænset installationer under din husstand af følgende produkter: AVG Internet Security til Windows AVG PC TuneUp til Windows AVG Antivirus til Mac til Mac AVG Cleaner til Mac til Mac AVG Antivirus PRO til Android AVG Cleaner PRO til Android For denne version af AVG Ultimate er licensperioden på et valgfrit antal måneder og med en ubegrænset dækning og installation af de oplyste produkter i din husstand. Learn More

Set Descending Direction

3 Item(s)